Overførsel af stambøger til DKK har været en kæmpe succes og det er tydeligt med de gode fordele, der er med en FCI godkendt stambog, ligesom medlemskabet af Dansk Kennel Klub giver en masse fordele.
Grundet stor tilgang til klubben den seneste tid har DKK og DJSK derfor indgået en aftale om, at vi får et "Black Friday" tilbud - og fra d. 10. til d. 23. november vil det være muligt at overføre sin stambog GRATIS, hvis ikke man nåede det i første runde.
Det gøres via dette link fra d. 10.11.: Overførselsformular
Overførslen gælder medlemmer af Dansk Jagtspaniel Klub - så ønsker du en GRATIS overførsel og DKK stambog kan du melde dig ind i klubben via hjemmesidens forside: DJSK hjemmeside
Er du stadig lidt i tvivl om, hvad det indebærer og hvad det er for noget, det her med FCI godkendt stambog og Dansk Kennelklub, kan du læse om det i onlinemagasinet her: Særudgave - DJSK og DKK laver samarbejdsaftale