Velkommen til Danmarks klub for ejere af FT spaniels. Klubben er den direkte vej til information, træning, markprøver, tests og generel vejledning ved hvalpekøb og avl.
Dansk Jagtspaniel Klub er en specialklub med hovedvægten lagt på kvalitet og positivt samarbejde om den nok mest populære jagthunde race i nyere tid. Klubben tilbyder kvalificeret træning flere steder i landet, ligesom der bliver arrangeret klubtræningsdage, hvor du kan træne din hund med andre jagt- og hundeglade mennesker og få gode råd og konstruktiv vejleding til den videre træning af din hund.
I løbet af året afvikles der Working Tests og jagttræningsdage og når efteråret kommer, arrangeres der markprøver hvor mange timers træning skal afprøves på rigtig jagt og med kompetente dommere, der er uddannet i henholdsvis Danmark, England og Irland. Som afslutning på sæsonen afvikles årets markprøvemesterskab for både FT Cocker og FT Springer
Der er også gennem året en eller flere temadage, hvor der vil blive taget fat i de emner, der på det givne tidspunkt giver mening at tage fat i.
Klubben ønsker at bevare den positive ånd om vores populære jagthunderace og være behælpelig med de udfordringer som racen kan give for såvel nye hvalpeejere som de, der har voksne hunde.
Der er mange spændende ting på programmet i 2026 og der kommer mere til.
Vi har et nyt koncept med til vores spanieldag d. 9. maj "Nak og Æd for hele familien" - stay tuned for mere info herom.
SÆT KRYDS ❌ i kalenderen og mød op til gode timer i godt selskab - alle er velkomne.
Alt med tilmelding foregår via hjemmesiden ;)
20.marts Trænerseminar med eksamen,
Generalforsamling kl. 17.00
21.marts Trænerseminar for licenstrænere
med Janice Cunningham
22.marts Træningsdag for medlemmer
med Janice Cunningham
28.marts Jagttræningsdag Brahetrolleborg, Fyn
4.april Jagttræningsdag Gavnø, Sjælland
11.april Dommerseminar/Hjælperfest
25.april Working Test, Østbirk Jylland
26.april Working Test, Langeskov Fyn
2.maj Sparringsdag for licenstrænerer og aspiranter,
hos Kenneth Høgedal
3.maj Working Test, Gavnø, Sjælland
9.maj Working Test, Skanderborg, Jylland
- OG SPANIELDAG, Nak og æd for hele familien.
10.maj Working Test, Brahetrolleborg, Fyn
6.juni Working Test,Tylstrup, Jylland
7.juni Working Test, Langeskov, Fyn
8.aug Working Test, Østjylland
9.aug Working Test, Sønderjylland
16.aug Working Test, Veksø, Sjælland
22. Aug. Working Test, Fyn
12. Sept. Working Test Mesterskab og Working Test
– Spanieldag - Sommerfest
19. Sept. Temadag/Gratis træningsmarkprøve
20. Sept. Jagtræningsdag på Agerhøns
1. okt. Jagttræningsdag på fasaner
Okt. Familiejagtdag
24 okt. Working Test, Jylland, Yding
7.nov Working Test, Fyn
og stort tillykke til alle, der havde kvalificeret sig til Året Markprøve Mesterskab
Tusind tak til alle vores sponsorer - både mesterskabssponsorer, der er med til at gøre weekenden til noget helt specielt, men også tak til klubsponsorerne, der gør det muligt at drive klubben.
Tak til terrænværterne Søren Nielsen fra Brahetrolleborg og Mikkel Lodberg fra Glorup Gods for at ville lægge terræn til mesterskabet og for at være med rundt begge dage og gudie vores dygtige dommerpar Janice Cunningham og Andrew "Spam" Cunningham.
Tak til alle bag, alle frivillige, der har knoklet før, under og efter - I er uundværlige!!
Lørdag d. 13.9.2025 var en kæmpe dag i Dansk Jagtspaniel Klub, med 2 gange adgangsgivende Working Tests, Workingtest Mesterskabet og kåringen af "Årets Mest Vindende Working Test Hund"
Mange deltagere, tilskuere - 4 som 2 benede - var mødt op for at heppe, blive klogere på hvordan en working test foregår og hvad formålet med en sådan er og for at se, hvem der kom til at stå på skamlen ved både mesterskabet, som hvem der vandt sommerens gode konkurrence.
Vinderen "Årets Mest Vindende Working Test Hund" blev Spot-On Olga ført af Dennis Bjerregaard Paaske - KÆMPE stort tillykke og tak til dig for at være med til at gøre konkurrencen spændende, da det blev dagens 2 tests, der afgjorde, hvem, der løb af med titlen.
Vi er så heldige, at Stilling Jagtforening lader os låne deres dejlige klubhus og arealerne her til afholdelse af sådan en dag - Tak til jer, vi er meget glade for at komme her.
Rammerne gjorde også, at vi fik fint besøg af klubbens sponsor Restaurant Hærværk v/ Rune Lund Sørensen der lavede de lækreste snacks til os alle til frokost - De er Klubsponsor, men også dagens sponsor på præmierne sammen med DrikPortvin, Gilpa - Hundefoder & Kattemad og Forlaget Indblik
Vi vil fra klubbens side gerne sige TUSIND tak til alle, der har været med til at gøre Working Test sæsonen hyggelig, sjov og fyldt dagene med godt kammeratskab. Vi glæder os til at se jer alle sammen på efterårets markprøver - her er alle velkomne.
Vi vil også gerne sige tak til dagens prøveledere Kåre Hegaard Hemmingsen og Kristina Begtrup - og ikke mindst de skønne hjælpere på dagen og på alle de forgangne working tests - uden jer, ville det ikke kunne lade sig gøre. Et tak skal også lyde til dagens 4 dommere: Jan Lundgård, Søren Thingbak, Thomas Degn og Jesper Brahe.
Hermed et tillykke til de præmierede i de adgangsgivende working tests:
Bestået: Delilah ført af Lars Nielsen.
Mesterskabet:
Bestået: Hollydrive Daria af Sperrinside ført af Kristine Bach, Autum Maddi ført af Torben Strøe, Hedemarken Thor ført af Jens Jørgen Pedersen